Tinamarias Blog - rigsadvokat ...

 
 
Her kan du læse om henvendelsen til rigsadvokaten ...
 

Til: rigsadvokaten@ankl.dk<rigsadvokaten@ankl.dk>;
Emne: Torturkonventionen og skift af politikreds
Dato: 10-09-2014 16:29

Hejsa

Jeg skal hermed anmode om at blive overflyttet til en anden politikreds end Slagelse politikreds – og herunder også statsadvokatur.

Dette beror på flere forhold, hvor Slagelse politi er inhabilt til at behandle mine sager af følgende årsager:


1) I 2007 tilsidesatte Slagelse politi lejeloven, hvorfor der dengang var ramaskrig i flere politikredse på Sjælland.

2) I 2010 forsøgte jeg at anmelde Sorø kommune for en række lovbrud, hvor politiadvokaten og statsadvokaten aldrig hørte hele historien eller så et eneste dokument i sagerne.

3) I 2013 afholdt jeg en demonstration, hvor både Sorø kommune og Slagelse politi brød grundloven, straffeloven, menneskerettighedskonventionen og for politiets vedkommende tillige politiloven. Forholdet er aldrig blevet efterforsket/taget alvorligt.

4) I forbindelse med ovennævnte demonstration fangede jeg den daværende vicepolitikommissær fra Slagelse politi i lodrette løgne. Vicepolitikommissæren afslog at tage imod min anmeldelse af bl.a. Sorø kommune, hvor der var flere nye væsentlige oplysninger. I øvrigt tager ingen myndigheder notits af, at en vicepolitikommissær lyver – faktisk blev han efterfølgende forfremmet.

5) I forbindelse med meget grove forhold i nuværende bolig som skyldes offentlig forfølgelse fra bl.a. både Sorø kommune og retten i Næstved, hvilket er en overtrædelse af både straffeloven og torturkonventionen, finder jeg ikke, at det er en god ide, at det er Slagelse politi, som skal efterforske sagen imod min udlejer. Faktisk reagerer Slagelse politi slet ikke på mine henvendelser om strafbare forhold.

6) Jeg har mange flere nye oplysninger, der vedrører sagen tilbage fra 2010 og da der under den nye borgmester i Sorø kommune er sket nye lovbrud i samme sag, ønsker jeg at anmelde disse.

7) Politiet i Slagelse skulle efter sigende efterforske et ulovligt forhold i forbindelse med min udlejer og jeg har beviser, jeg ønsker en teknisk undersøgelse af og jeg vil gerne sikre mig en totalt uvildig undersøgelse, som er upåvirket af Sorø kommune og retten i Næstved, som er partshavere.

8) Politiadvokaten og statsadvokaten har i 2010 uden at høre hele historien eller set et eneste dokument i sagen, truffet afgørelse om, at der ikke var grund til at indlede en efterforskning af strafbare forhold fra offentlige myndigheder, hvilket ombudsmanden på et tidspunkt fandt uheldigt.


På grund af ovenstående samt politiets modvillighed til at modtage anmeldelser vedrørende offentlige myndigheder (og sig selv) ønsker jeg derfor at få anvist en anden politikreds, hvor der ikke er den samme sammenspisthed og tætte samarbejde, som der er imellem Sorø kommune, retten i Næstved og politiet i Slagelse.

Det her er et spørgsmål om min retssikkerhed og jeg kan oplyse navnet på en politimand, som jeg har dyb tillid til, hvis det er muligt at få ham til at kigge på sagen og sammen med 1-2 andre tage stilling til, om der er grundlag for at starte en efterforskning af denne store og omfattende sag med forgreninger?

Jeg har tidligere forsøgt at gå rettens vej, men det har heller ikke været muligt, da retten i Næstved også har lavet lovbrud for at forsinke og forhale sagen og da sagen skulle til hovedforhandling, gav dommeren mig et advokatpålæg, udhulede min retshjælpsdækning og nægtede mig fri proces. En advokat har oplyst, at sådan gør retten, når den vil bremse en sag. Således er jeg blevet idømt at betale sagsomkostninger til skadevoldere – uden overhovedet at have fået en hovedforhandling og jeg er stadig ramt af konsekvenserne af myndigheders lovbrud, hvilket i dag er mundet ud i offentlig forfølgelse.

I retssikkerhedens navn har jeg tillige søgt om at blive overflyttet til en anden retskreds, da også retten overtræder torturkonventionen og straffeloven, hvilket understreges af, at Landsretten lige har underkendt en særdeles grov fejldom fra retten i Næstved, hvor en dommer helt uretmæssigt smed min søn og jeg ud med 14 dages varsel.

Da jeg har modtaget pålidelige oplysninger om, at jeg er udsat for offentlig forfølgelse, har jeg bl.a. bedt PET om at indlede en efterforskning. Der er også andre forhold, som understøtter problematikken med offentlig forfølgelse, men så længe jeg ikke kan indgive politianmeldelse og få politiet til at kigge på det, er det svært at komme videre i sagen og derved komme fri af den offentlige forfølgelse, som forgrener sig vidt. Jeg har bl.a. også en effektueret trussel om nultolerance fra Skat.

Jeg håber derfor, at der vil være forståelse og respekt for, at jeg kan overgå til en anden politikreds og få lov til at fremvise min dokumentation i flere sager, som overlapper hinanden. Jeg vil selvfølgelig allerhelst hos den person i politiet, som jeg har tillid til.

Mvh.
Tinamaria Fabrina Jensen
Sorøvej 134, Kindertofte
4200 Slagelse

 
 
 
 
 
 
 

Kommentarer til ovenstående

Udtalelsen "interessekollissioner" er meget interessant og meget sand. Reelt siger man, at vi kender godt loven, men her har vi nogle interesser, vi sætter over loven ...

Ombudsmanden fandt i 2010, at "det var uheldigt, at politiet end ikke havde hørt historien eller givet mig mulighed for at fremstille den". Politiet har siden spændt ben for, at jeg kan fremlægge mit materiale for omfattende lovbrud fra Sorø kommune.

Udtalelsen fra statsadvokaten gengiver ikke de korrekte paragraffer fra anmeldelsen i 2010 - se anmeldelsen fra 2010.

Slagelse/Næstved politi har hverken før eller siden efterforsket en eneste anmeldelse - se f.eks. uefterforsket knivskade af højdrægtig hoppe.

Manglende efterforskninger af knivskade, smadret forrude, fore knivstukne dæk og meget mere var medindflydende på den uretmæssige fogedudsættelse i 2014 og hestesagen i 2017 - se de mange links under punktet Den uretmæssige fogedudsættelse og under Hestesagen.

Hør også optagelse med politiinspektør som ikke vil modtage anmeldelse for korruption og offentlig forfølgelse såvel som nægtet adgang til hestene.

Læs og hør nægtet modtagelse af anmeldelse fra politikommissær under anmeldelse til ombudsmanden for offentlig forfølgelse og korruption, som ligeledes er parkeret jf. http://tinamarias.dk/blog/kronologisk6.html og http://tinamarias.dk/blog/aktpol.html

Politiet nægter aktindsigt i mine anmeldelser bl.a. med begrundelsen, at det er til fare for statens sikkerhed.

Politiet nægter fortsat at efterforske offentlig forfølgelse.

Politiet tog uretmæssigt hestene fra mig i 2014 og 2017. Politiet blev i 2017 brugt som foged, fordi jeg havde anmeldt en række dommere og politifolk i Næstved. Hør båndoptagelser m.m. her.

Læs evt. dialog med ekstbetjent Andreas Hogsted her.

De mange lovbrud fra Sorø kommune bremses fortsat i retssystemet - se parkeret kæresag på 1½ år i Østre Landsret.

Den fulde dialog med rigsadvokaten i bogen "Når sandheden skal frem - henvendelser til Rigsadvokaten" kan gratis downloades på http://tinamarias.dk/downloads.html

 
Se uefterforsket knivskade af højdrægtig hoppe
 
Til hestesagen
 
Til dialog og sager
 
Til status
 
Tilbage til bloggen
 
Blog | Bøger | Demonstration | Dokumentar | Downloads | Dialog og sager | Hestesagen | Kronologisk forløb | Links | Navigation | Projekter og tiltag | Strøtanker | Spørgsmål og svar | Status | Tinamaria
tinamaria[@]vindingforlag.dk