Tinamarias Blog - kære af straffesagen ...

 
 
Her kan du læse om kære af straffesagen ...
 

Vedr.: anke i SS-1-472/2018
12-09-2018 10:29
´Retten i Næstved´<naestved@domstol.dk>;
Cc: Vinding Forlag<tinamaria@vindingforlag.dk>;Jesper Storm Thygesen<jst@jstlaw.dk>;

Att.: Retten i Næstved,

Jeg skal på vegne af Tinamaria Annaliva Ameliah Liziedatter herved anke Retten i Næstveds dom til Østre Landsret.

Min klient ønsker Advokat Jesper Storm Thygesen beskikket i Landsretten. Advokat Jesper Storm Thygesen er i kopi til denne meddelelse.

Med venlig hilsen/ Best regards 
Poul Hauch Fenger 
Advokat / Attorney-at-law
Master of International Relations




HAUCH FENGER · ADVOKATFIRMA
Gammel Mønt 14, 1. sal
1117 København K.
Tel.: +45 2624 0622
Fax: +45 3173 2702
poulhauchfenger.dk

 
 
Afholdt ankesag i Østre Landsret d. 12-4-19
 

Jeg følte mig ikke særlig hørt i Østre Landsret, hvor jeg også gjorde opmærksom på, at jeg intet havde fået lov til at fremlægge af min omfattende dokumentation i retten i Næstved under straffesagen imod mig. Også vidneindkaldelser blev jeg afskåret fra.

Mange mennesker tror, at man får lov til at fremlægge sin dokumentation i retten, men ønsker disse af den ene eller den anden årsag ikke, at dokumentationen bliver fremlagt, bliver man afskåret fra det, hvilket nok vil krænke de fleste menneskers retsbevidsthed.

Jeg sendte derfor et opfølgende skriv til landsrettens dommere efter det afholdte retsmøde ...

 
 
Mailen til dommerne i Østre Landsret
 

Haster - vedr. sagsnummer S-2720-18
23-04-2019 00:49
Post@OestreLandsret.dk<Post@OestreLandsret.dk>;

Kære dommere

Jeg ville gerne have skrevet til jer inden påsken, men min ryg har voldt store problemer. Op til retsmødet var der tvivl om, hvorvidt jeg på grund af smerter kunne gennemføre retsmødet og det har vist sig, at der er tale om en brækket ryg, hvorfor jeg har været indlagt og derfor er forsinket med mit skriv til jer. Jeg håber, at I når at få dette skriv, inden I træffer afgørelse og/eller udsætter afgørelsen.

Under retsmødet d. 12-4-19 føler jeg ikke, at jeg blev hørt tilstrækkeligt. Jeg bemærker også, at det først var til sidst, hvor jeg havde det sidste ord, at jeg fik øjenkontakt med den ene mandlinge dommer, da jeg gav udtryk for, at jeg som forfatter og forlægger var og er udsat for offentlig forfølgelse. Dette vil jeg gerne give tilstrækkeligt indblik i med denne henvendelse, da jeg mener, at retten ikke har tilstrækkelig viden til at træffe en korrekt afgørelse uden væsentlige informationer.

Når jeg i det følgende sætter links ind, er det valgfrit, om man vil læse det. Jeg har udelukkende bragt de forskellige links, hvis der er noget, I vil læse mere om eller have verificeret/uddybet.

 

Bøger, blog og dokumentar

Omkring min blog, bøger og dokumentar er det vigtigt at forstå, at intet materiale har til formål at hænge nogen ud. Det tjener udelukkende til at stille et ærligt og kritisk blik på, hvad der foregår omkring min person og i myndighedsregi. Min blog har aldrig været tiltænkt til at blive så omfattende, men den har taget om sig i forbindelse med den kritisable hestesag og alt det efterfølgende. Det er vigtigt at bemærke, at jeg intet materiale har udgivet i bøger, blog eller dokumentar, uden at relevante personer er kontaktet og er blevet tilbudt anonymitet, sløring samt muligheden for at komme med indsigelser og/eller kommentarer, hvilket det er livslang mulighed for.

Kæresagen bliver tilgængelig på http://www.tinamarias.dk/blog/straffesagenkaere og jeg vil gerne allerede nu have besked om, hvorvidt nogen af jer ønsker navnet sløret på bloggen. Når bogen om hele straffesagen bliver færdig, bliver den fremsendt til kommentering og/eller indsigelser.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – to skimmelboliger

Kort fortalt har jeg i perioden 2006-2013 været igennem to skimmelboliger i træk, hvor Sorø kommune var tilsynsførende myndighed i begge sager og lavede tilsynssvigt i begge. Den årelange forfølgelse startede tilbage i 2006, hvor min søn og jeg tilflyttede en gård, som skulle vise sig at være stærkt skimmelramt. Sorø kommune var bekendt med, at min søn havde særlige behov (Tourette syndrom i mild grad) og hans voksenven fra tidligere kommune fortsatte hans besøg hos min søn, hvilket Sorø kommune betalte for.

Jeg kontaktede Sorø kommune to gange og de benægtede begge gange at have tilsynspligt med private udlejningsejendomme. Min søn og jeg flyttede til en ridebekendt, så min søn kunne fortsætte i den skole, hvor han var faldet godt til. Den ridebekendte skulle imidlertid vise sig at være meget grænseoverskridende, hvilket mundede ud i, at hun rekvirerede politiet, som satte os ud med tyve minutters varsel, da lejekontrakten lå hos min revisor og politiet ville ikke se den, så vi blev bortvist af politiet med en løgn fra min ridebekendte. Jeg klagede over politiets håndtering af sagen, men min ridebekendte arbejdede på et ejendomskontor og vidste, hvad hun skulle sige til politiet, som kun hørte den ene side af sagen.

Jeg tilflyttede gården for at samle mine aktiviteter og være mere sammen med min søn. Jeg fik også hesten hjem og købte en ekstra, da jeg havde et koncept til bl.a. børn og unge, som Holbæk jobcenter senere har vurderet, er et godt social koncept som dagtilbud, ophold m.m. Hestene indgik i konceptet jf. http://terapihest.dk/. Jeg ville også arbejde på at nedbringe de mange myter og fordomme omkring hingste ved at holde foredrag, lave bøger, film og fotobøger om hingste. Hestene skulle også bruges til avl og var en pille i at lægge min pension op, hvilket jeg har knoklet med sideløbende med at være skimmelramt i to boliger i træk og siden være udsat for bred og meget grov offentlig forfølgelse.

I det år vi boede på den skimmelramte gård, dalede min omsætning med 200.000 brutto. Sorø kommunes tilsynssvigt afstedkom faste, månedlige udgifter for mellem 4-6.000 kr. samt uhyggeligt mange øvrige påløbne ekstra udgifter, som skriger til himlen. Jeg har i bogen "Skimmelramt - hvad koster det? - dommerversionen" regnet på, hvad det har kostet at være skimmelramt. Bogen kan downloades fra http://tinamarias.dk/downloads. Siden med øvrige bøger giver også indblik i baggrundene for den offentlige forfølgelse. Den omtalte bog dækker kun frem til 2014 og der er lige så himmelråbende vanvittige udgifter siden da, fordi retten i Næstved i 2014 gjorde os hjemløse, tog alt fra os, mine varelagre og hestene, som jeg dog fik igen. Jeg ved derfor, hvad almindelig praksis er, når politiet tager andre menneskers heste ...

Udlejerne af den skimmelramte gård og Sorø kommunes tilsynssvigt satte mig i en økonomisk hårknude og jeg førte sagen op igennem tilsynssystemerne og søgte erstatning for dokumenterede tab. Det undrede mig ikke, at retten i Næstved bremsede erstatningssagen, da den ene udlejer af den skimmelramte gård arbejdede og arbejder som stævningsmand for retten i Næstved og Sorø kommune ... Til gengæld undrede det mig, at også Østre Landsret og senere Højesteret bremsede den fejlbehandlede sag jf. http://tinamarias.dk/blog/landsret. I dag ved jeg, at skimmelsager konsekvent bremses i rets- og tilsynssystemet, da “det er en dyr affære”. Problemet er bare, at når det ene sted vender problematikken ryggen, så sendes regningen - og borgeren - ud i mange andre og langt dyrere processer til stor samfundsskade, hvilket mine bøger bl.a. sætter lys på.

Sorø kommune anviste i 2007 et rækkehus af hensyn til min søn og jeg forsøgte at komme ud af den økonomiske hårknude og komme videre med mine projekter. Jeg fik hurtigt gener i ny bolig og da Sorø kommune ikke tog mine henvendelser alvorligt og sendte aben videre til mig, var jeg tvunget til at sende min søn til hans far og bo, da mit helbred fortalte, at der var et sundhedsskadeligt forhold i boligen. To år efter blev der fundet skjult skimmelsvamp og end ikke en stressudløst blodprop i hjertet i 2009 fik Sorø kommune til at tage rettelig affære, da jeg havde udgivet kritiske læserbreve i lokalavisen. Sidstnævnte lejemål blev først færdigrenoveret, da jeg fraflyttede i 2013.

Jeg har fanget Sorø kommune og diverse tilsynsmyndigheder i et væld af lovbrud og embedsmisbrug, som jeg ikke skal komme nærmere ind på her, men startskuddet til den offentlige forfølgelse udspringer oprindeligt af de to skimmelboliger.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – politianmeldelse af Sorø kommune i 2010

Da jeg forgæves havde forsøgt på enhver tænkelig måde at løse heste- og skimmelsituationen, skred jeg i 2010 til en politianmeldelse af Sorø kommune. Den daværende politiadvokat Michael Boolsen afviste overhovedet at gennemgå anmeldelsen med mig endsige se min omfattende dokumentation. Jeg har skrevet bogen “Når sandheden skal frem – retsplejelovens § 749, stk. 1”, som jeg allerede kan opdatere med dobbelt så mange afvisninger uden gennemgang med politiet trods righoldig dokumentation.

Jeg klagede over Michael Boolsens mangelfulde gennemgang af sagen og førte sagen op igennem klagesystemet. Det interessante i relation til heste-straffesagen er, at Michael Boolsen i dag er advokaturchef for anklagemyndigheden i Næstved politi, hvor han i 2017 afviste nogle højrelevante anmeldelser. Han er også listet på min blog med hans afvisning af sagen dengang.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – retten i Næstved, Skat og identiske Tibet-sager i 2013

Retten bremsede erstatningssagen imod de to udlejere, som ville have sat mig i stand til effektivt at løse min heste- såvel som skimmelsituation. Kort efter fik jeg et kontrolbesøg af Skat. Mit firma viste underskud på baggrund af Sorø kommunes tilsynssvigt i begge skimmelboliger. Selvom Skat ikke havde været der i fem minutter, før han oprigtigt var imponeret over alt det, jeg kunne vise og fortælle, så ville Skat ikke anerkende mit virksomhedsunderskud som følge af lovbrud – Skat kaldte det for et “skatteyderbetalt hestehold”, hvilket jeg i årevis efterfølgende har cementeret, at det ikke var.

Skat satte en anden medarbejder på og da jeg oplyste hende om, at sagen var blevet så omfattende, at den udkom i en bog, fik jeg den lodrette trussel – “Hvis den bog udkommer, henvender jeg mig højere oppe i systemet og så er der nultolerance overfor dig”.

Nøjagtig 11 dage efter havde min daværende staldejer et uvarslet miljøtilsyn med krydsoverensstemmelse fra Sorø kommune. Skat havde en kopi af min opstaldningskontrakt. Kontrolbesøget mundede ud i en opsigelse af hestene og på det tidspunkt havde jeg fire hingste og to hopper.

Da retten i Næstved havde skamskudt min mulighed for at løse heste- og skimmelsituationen og Skat nægtede fradrag for mit rettelige underskud og øvrige fradragsberettigede udgifter, så jeg ikke anden udvej end at tilmelde hestene til en demonstration imod Sorø kommunes lovbrud, da det ikke lykkedes at finde anden opstaldning op til opsigelsestidspunktet.

Både politiet og Sorø kommune betingede sig, at jeg skulle begå lovbrud for overhovedet at få lov til at demonstrere. Man kan læse mere om demonstrationerne her, hvor der også er båndoptagelser med politiet - http://www.tinamarias.dk/blog/demonstration.html. I forbindelse med den anden demonstration fangede jeg en politikommissær i lodrette løgne og bevisforvanskelse. Politiet var 612 dage om at udlevere aktindsigt, som var meget mangelfuld. Senere har politiet helt nægtet aktindsigt – bl.a. under henvisning til statens sikkerhed ...

Jeg har udgivet bogen “Når sandheden skal frem – kommentarer til en forvansket og redigeret aktindsigt fra politiet”, som ligeledes kan hentes under downloadsiden.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – uretmæssig hjemløshed i 2014

Efter demonstrationerne i 2013 lykkedes det mig at finde et sted, hvor jeg kunne tåle at være og hvor der var plads til hestene. Sorø kommune nægtede hjælp til indskud, flytning og rensning af indbo. Kun takket være en ualmindelig sød udlejer lykkedes det min søn og jeg at flytte henover en måned. Udlejeren lod os flytte ind i en ejendom til ca. 3.200.000 kr. uden indskud og depositum i første omgang, da han følte, at vi var de rigtige lejere.

Efter et retsmøde med retten i Næstved og min tidligere advokat vendte min udlejer pludselig rundt og ville have os ud med det samme. Retten og min tidligere advokat var meget interesseret i at få oplyst, hvor vi var flyttet hen. Kort efter blev ledningen til pillefyret klippet, min højdrægtige udegående hoppe fik en knivskade under knæet, hestene fik glasskår på foldene og i høkasserne. Der var hærværk i deres løsdrift og i forbindelse med et indbrudsforsøg kom politiet ud og medgav, at skaden på hoppen var forenelig med en knivskade, hvilket ikke afstedkom yderligere undersøgelser. I lyset af den falske anmeldelse i 2015 og anmeldelsen igen i 2017 samt at politiet ikke kunne finde min politianmeldelse af knivskaden, er det påfaldende, så meget man har gjort ud af de andre anmeldelser.

Min udlejer indbragte sagen for retten i Næstved, da han fortsat ville have min søn og jeg til at flytte, selvom jeg havde overholdt enhver aftale og tilbudt at flytte, hvis han fandt et tilsvarende sted. Op til retsmødet havde jeg sendt 128 sider med dokumentation for aftaler, de fem anmeldelser for knivskade, glasskår, hærværk m.m. og jeg havde anskueliggjort en række løgne fra min udlejer. Dommeren smed os ud med 14 dages varsel! Jeg fangede dommeren og advokaten i at lyve og gik videre med sagen.

Jeg havde ikke de store forhåbninger til retssystemet, da jeg allerede havde flere fejlbehandlede sager bag mig både via skimmelsagerne og konsekvenserne af de økonomiske kriser, som jeg også var påvirket af oveni. Jeg blev derfor positivt overrasket over landsretten, som underkendte retten i Næstved og dermed cementerede, at der var noget ravende galt i retten i Næstved. På http://www.tinamarias.dk/blog/sager under den uretmæssige fogedudsættelse kan materialet fra udsættelsen læses. Landsrettens underkendelse kan læses her - http://www.tinamarias.dk/blog/uretmaessigunderkendt.

Landsrettens afgørelse kostede fire knivstukne dæk og en smadret forrude, som politiet ikke gjorde noget videre ved. Sagen nåede aldrig i boligretten, da en inhabil funktionschef fra tidligere sammenstød satte sig på sagen og i en uskøn forening med både landsretten og Højesteret blev min søn og jeg alligevel smidt ud på baggrund af en juridisk teknikalitet. Jeg søgte rigsadvokaten om at skifte politikreds, da flere af mine anmeldelser blev bremset og ikke taget alvorligt. Heller ikke henvendelser til rigspolitiet eller rigspolitichefens forkontor har igennem årene båret frugt. Her er det endnu en henvendelse sidst i 2017 under hestesagen - http://www.tinamarias.dk/blog/poloff.

Selvom jeg gjorde alt for at bremse den uretmæssige fogedudsættelse, blev min søn og jeg smidt ud og blev frataget alt. Til politiets store fortrydelse lykkedes det mig at finde et sted til hestene og jeg fangede den samme politikommissær, som står bag flere bremsede sager og resten nægter politiet aktindsigt i.

Under fogedudsættelsen fangede jeg politiet og dommeren i at lyve. Den betjent jeg fangede i at lyve jf. aktindsigten fra politiet og fogedudsættelsen var Connie Petersen og hun var også på sagen med den falske voldtægtsanmeldelse af min søn, den falske anmeldelse i 2015 hvor hun medvirker i fire afsnit af min dokumentar “Når sandheden skal frem” samt i bogen “Når sandheden skal frem – Dyrenes Beskyttelse eller dyrenes hån”. Hun var også særligt indkaldt til d. 22-12-17 sammen med dyrlæge Maria Kaup, hvor politiet tog mine heste. Politibetjent Connie Petersen arbejder normalt slet ikke i Næstved politi, men derimod i Sorø og Slagelse politi. Jeg er ikke i tvivl om, at Maria Kaup og Connie Petersen skulle have “oprejsning” for min dokumentar og bog ...

Udbetaling Danmark kom på banen og blev deltager i den offentlige forfølgelse. Jeg blev nægtet boligydelse og jeg blev ikke bekendtgjort med, at der var kommet an anonym anmeldelse på mig – et forhold som Udbetaling Danmark nægter aktindsigt i. Udbetaling Danmark har også benyttet to forskellige beregningsmetoder, som indebærer, at de uretmæssigt opkræver mig for kr. 12.000. To væsentlige opkald til Udbetaling Danmark er aldrig registreret, selvom min mobilliste viser disse opkald og Udbetaling Danmark igennem årene ellers har været en meget stringent myndighed – indtil den anonyme anmeldelse sidst i 2013.

Da retten i Næstved i 2014 gjorde min søn og jeg hjemløse, sendte man samtidig hestene ud på vandring i byen med de problemer og ekstra arbejde og udgifter, som det giver. Det tog mig seks år at finde et sted, hvor jeg kunne bo med dem og skære en masse unødige udgifter og tidsspilde fra, så jeg kunne hellige mig mit koncept til børn og unge. Ejendommen lå tæt på Autismecenter Vestsjælland.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – falsk anmeldelse i 2015

Interessant nok fik jeg to skadede unghingste – begge gange op til demonstrationerne imod Sorø kommune i 2013. Den ene hingst helede hurtigt op, men den anden havde arvæv. Hingstene havde hele tiden været under supervision både telefonisk og mail, da en umanerligt sød dyrlæge fra Landbohøjskolen var bekendt med mine trængte økonomiske kår og den offentlige forfølgelse.

Dyrlægen var ude og se mit usædvanlige hingstehold og havde kun ros til overs for hestenes huld, hårglans og harmoniske opførsel. Hun ville gerne have hingsten med arvæv til undersøgelse for mulige knoglesekvester, men Landbohøjskolen nægtede at modtage ham på grund af den ubetalte regning, der var sat i bero. Alene mit rettelige tilgodehavdende hos Skat kunne have gjort en afgørende forskel for hingsten, men der er mange måder, at myndigheder kører psykologisk såvel som økonomisk krigsførelse.

I et forsøg på at få Dyrenes Beskyttelse til at hjælpe kom der en velfærdsofficer ud, som havde mere travlt med at fotografere hingstens ben end at undersøge ham. Under et halvt døgn efter havde hun indgivet en politianmeldelse efter lovens groveste paragraf, som først anvendes, når dyr ligger halvdøde af sult ...

Jeg krævede en uvildig dyrlæge og her kom Maria Kaup på, som også blev særindkaldt til d. 22-12-17 i hestesagen. Igen var det Connie Petersen fra politiet og som nævnt medvirker de i både dokumentaren og i bogen.

Der kom ikke noget ud af anmeldelsen, da hesten helede op.

 

Forud for hestesagen/straffesagen – pres på Skat, tab af hingst, bremset erstatningssag i 2017

To dage efter jeg lagde pres på Skat i 2017 og fik tvangsåbnet min fejlbehandlede skattesag, stod jeg med en død hest hos Thomas Lind, hvor heste-straffesagen har udspillet sig. Thomas Lind er revisor og jeg er bekendt med, hvordan myndigheder kan finde på at lægge pres på borgere. Min udlejer i 2014 havde f.eks. pludselig ud af det blå mulighed for en større investering, da chikanen imod min søn og jeg opstod.

D. 6-3-17 skred jeg til en omfattende politianmeldelse af både politifolk, dommere, tilsynsmyndigheder m.fl. for lovbrud, embedsmisbrug og offentlig forfølgelse, som fortsatte på forskellig vis. Jeg var bekendt med, at anmeldelsen kunne give mig op til 6 års fængsel, hvis anmeldelsen ikke holdt vand. Både myndigheder og jeg vidste, at den selvfølgelig holdt vand og at jeg kunne dokumentere alt, så sagen blev afvist uden gennemgang.

Da skaden hos Thomas Lind opstod i januar, indbragte jeg sagen for retten i Roskilde, hvilket Thomas Lind modsatte sig og fastholdt, at det skulle være retten i Næstved. Jeg gjorde alt for at finde et sted til hestene, men jeg var igen i en økonomiske skruestik på grund af hans ansvarsfraskrivelse og dertil er det mere end udfordrende at finde opstaldning til hingste.

Af uransagelige årsager bremsede retten i Næstved erstatningssagen og man kan tænke lidt over, hvilket motiv retten har til at bremse en sag, hvis det ikke handler om personlig chikane og forfølgelse? Dommeren idømte mig i januar 2018 at betale fuld staldleje, selvom jeg hverken havde fået aftalt ydelse og service, fuld adgang til det lejede eller strøm i stalden.

Thomas Lind påbegyndte en omfattende chikane af hestene, hvor han flere gange gamblede med hestenes liv og sikkerhed jf. anmeldelse og andet materiale, som kan hentes under http://www.tinamarias.dk/downloads. Thomas Lind rekvirerede en fogedudsættelse af hestene og igen var det en inhabil funktionschef fra tidligere sammenstød, som satte sig på sagen. Thomas Lind trak fogedudsættelsen tilbage, da jeg anskueliggjorde de økonomiske konsekvenser for ham.

Chikanerierne af hestene fortsatte og jeg fandt et sted, hvor jeg kunne tilflytte og hvor der var plads til hestene. På grund af den bremsede hesteerstatningssag kunne jeg ikke tilvejebringe indskud og depositum, hvorfor lejemålet gik til anden side og jeg blev afskåret fra at flytte hestene.

Jeg blev anmeldt til både Hestens Værn og politiet, hvor sidstnævnte har behandlet sagen alt andet end uvildigt, sagligt og nøgternt.

 

Hestesagen/straffesagen

I forbindelse med en politianmeldelse ville det mest naturlige være at kontakte folk. I denne situation var politiet ude over to dage – d. 1-12 og d. 2-12. I stedet for at kontakte mig tog politiet ud med en dyrlæge d. 8-12 uden reelt at give mig mulighed for at deltage. Det må siges at være ret usædvanligt, at en betjent som Tina Mertz i byretten bliver sat til at udtale sig om forhold, som fire andre betjente har været til stede og observere.

Et forhold som peger på, at retten i Næstved er involveret i hestestuntet er, at det kun er retten, der ved, at jeg har svært ved at give fremmøde på det tidspunkt og dertil skal lægges den bremsede hesteerstatningssag. Begge møder var lagt, hvor der var meget lille sandsynlighed for, at jeg kunne deltage.

Foruden de tre anmeldere i hestesagen dokumenteret har løjet, har jeg også fanget politibetjent Tina Mertz og specialanklager Maria C. Jepsen i en række fejl, embedsmisbrug og subjektive vurderinger, foruden at jeg ikke har fået lov til at inddrage relevante forhold og jeg fik intet lov til at fremlægge under straffesagen i byretten. Når retten i Næstved er 8 måneder om at indkalde til et retsmøde omkring en uretmæssig frakendelse af heste, så vidner det mere om psykologisk krigsførelse, hvor det bestemt ikke er hensynet til hestenes tarv, der er gået forud, hvilket også gør sig gældende for de nye ejere. Flere af hestene havde tendens til forfangenhed, hvilket kan have dødeligt udfald og det er heller ikke oplysninger, som er kommet videre.

Jeg kan oplyse, at Millton og Talena var et sammentømret ægtepar, som har gået sammen siden 2006. Hestene var uadskillelige. Diego og Ziljana var ligeledes et sammentømret par, der havde gået sammen siden 2011. Det er direkte dyrplageri at skille heste, der har gået sammen så længe.

Hestenes huld
Der er stor forskel på, om heste er ved middel til under middel huld, når dyrlæge Heidi Pyndt ikke ved, at der var tale om muskelfattige heste, som ikke blev brugt. Heidi Pyndt fik heller ingen oplysninger om, at der var stærk skimmelsvamp i stalden hos Thomas Lind. Jeg formoder, at anklagemyndigheden havde undladt at indkalde Heidi Pyndt til landsretten, da hun under byretssagen udtalte sig til min fordel i forbindelse med den skimmelramte stald.

Som dyrlæge Maria Kaup promte udtrykte, så er det direkte ulovligt, at heste står i en stald uden lys. De skal også værnes imod andre sundhedsskadelige forhold både i henhold til dyreværnsloven såvel som hesteloven, som Thomas Lind flere gange har overtrådt i hans chikanerier af hestene.

Der er ufatteligt mange uregelmæssige forhold fra både politibetjent Tina Mertz og specialanklager Maria C. Jepsen, som også er kommet frem under henholdsvis båndoptagelser på http://www.tinamarias.dk/blog/hestesagen, hvor der kun blev afspillet sporadisk fra båndoptagelserne i landsretten. I de efterfølgende kritisable aktindsigter fra politiet i hestesagen på http://www.tinamarias.dk/blog/aktpolhest og http://www.tinamarias.dk/blog/aktpolhest1 (har båndoptagelsen med den inhabile advokaturchef med hævnmotiv) har jeg også anskueliggjort de mange fejl og kritisable forhold fra politiet.

http://www.tinamarias.dk/download18 – den første aktindsigt fra politiet i hestesagen

http://www.tinamarias.dk/download19 – min anmeldelse med billeddokumentation til politiet. Billederne er bevidst forringet fra politiets side.

Bedøvelse af hestene
Det fremgår af dyrlægerapporten, at det har været nødvendigt at bedøve hestene, som var meget oprørte. Det er under al kritik, at politiet og én dyrlæge tager fuldvoksne hingste på stald uden at vide, hvor de skal stå og uden at hestenes “førerhest” er til stede. Denne fremgangsmåde viser også, at der lå en helt anden agenda bag, hvor man havde meget travlt med at få dem fjernet. Politiet er brugt til en bagudvendt fogedudsættelse, hvilket båndoptagelserne med politiet og aktindsigterne også vidner om, men det kan desværre ikke forklares kort, da der er så mange elementer.

Hingste – særlig voksne hingste - skal omgås med ekstrem påpasselighed, så politiets såvel som Maria Kaups fremgangsmåde er dybt uansvarlig og meget lidt hestevenlig.

Som det fremgik af retsmødet d. 12-4-19 påtalte min advokat flere uregelmæssige forhold omkring politibetjent Tina Mertz.

 

Efter strafferetsmødet i byretten

Jeg har siden strafferetsmødet i byretten modtaget seks sigtelser og et polititilhold for at fortælle sandheden på min blog - http://www.tinamarias.dk/blog/straffesagensigtelse og http://www.tinamarias.dk/blog/straffesagensandhedensmundkurv.

Også i denne sag er der en række uregelmæssigheder, da det ville være så nemt for politiet at afspille den omhandlende del af byretsmødet.

Jeg fangede politibetjent Tina Mertz i at lyve under ed og har dokumenteret det, jeg kunne på min blog - http://www.tinamarias.dk/blog/straffesagenpolitietsloegne. Under de seneste sigtelser fremgår det, at der ikke er så meget uenighed om, hvad der er sagt under retsmødet, men mere om det er løgn? Tina Mertz er flere gange blevet foreholdt muligheden for at blive anonymiseret, men har ikke gjort brug af det.

Politiet havde lovet mig og min advokat, at der skulle foretages en afhøring i sagen sammen med min advokat og med landbetjenten, som jeg har stor tillid til. Afhøringen med min advokat har aldrig fundet sted – i stedet er sagen sendt direkte i retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden kræver fængselsstraf og ikke bødestraf, hvilket også er en mulighed. Dette vidner også om en anden agenda fra politiet og forklaringen finder man dels i mine bøger, dels min dokumentar og dels i min oversigt over den politimæssige forfølgelse (link længere nede).

Jeg ved fra båndoptagelse med politiet, at den inhabile advokaturchef Michael Boolsen har været inde omkring afvisningen af mine politianmeldelser af en dommer og en politianklager d. 27-11-17 – herunder også af Thomas Lind d. 21-11-17.

Når politiet vælger at sigte mig for at fortælle sandheden på min blog, så er det en skærpende omstændighed, da jeg som forfatter, forlægger o dokumentarist har nogle udvidede beføjelser jf. medieansvarsloven og persondataloven. En advokat finder sigtelserne, tilholdet og de identiske Tibet-sager interessante i forhold til menneskeretsdomstolen, som er næste trin, da hverken politiinstanser, domstolene, justitsministeriet eller ombudsmanden skrider ind overfor den offentlige forfølgelse, men deltager derimod i den, hvilket gør det umuligt at komme fri af den offentlige forfølgelse.

Ovenstående er kun nogle sporadiske hovedlinier i et meget større forløb.

Når politiet og retten i Næstved tog hestene, gik man efter at ramme mig personligt, forretningsmæssigt og samtidig spolere mine fremtidsplaner omkring hestene. Man sikrede sig samtidig, at hestene aldrig mere kom afsted og demonstrerede, hvilket jeg ellers havde varslet igen i august 2017, da Thomas Lind rekvirerede en fogedudsættelse af hestene.

Det er således politiets reelle motiv til at sælge hestene over hals og hoved uden at overholde gældende regler og opbevare hestene i to måneder og så sælge dem på auktion for at indbringe mest muligt til dækning af udgifter og ikke mindst for ejers skyld, men politiet turde ikke at risikere, at jeg nåede at indløse hestene. Det er således også baggrunden for, at politiet nægtede at udlevere hestene d. 19-1-18.

 

Båndoptagelser med hestehandleren

http://www.tinamarias.dk/blog/hestehandler er der mine tre telefonsamtaler med hestehandleren, som aftog mine heste. Den ene hest er slagtet i strid med både pasregler og udelukkelse fra konsum, ligesom der er andre kritisable forhold. Jeg har nederst i mailen indsat relevante punkter og specifikke spolinger i båndoptagelserne.

 

Bremsede og uretfærdige retssager

Den offentlige forfølgelse har mange ansigter. Flere retssager er blevet bremset og jeg er flere gange idømt modpartens krav uden en retfærdig retssag, som yderligere har været i strid med afgivet dokumentation.

http://tinamarias.dk/blog/retssager er der en oversigt over den retslige forfølgelse og forskellige mærkværdigheder.

http://www.tinamarias.dk/blog/offentlig har jeg lavet en oversigt over, hvad der er sket siden 2006. Noget kan være tilfældigheder – andet stammer fra offentlig forfølgelse. Oversigten giver indblik i grumme forhold i myndighedsregi. Listen er endnu ikke opdateret med de nyeste oplysninger.

http://www.tinamarias.dk/blog/politi.html er der en oversigt over den politimæssige forfølgelse.

http://www.tinamarias.dk/blog/feedback er der feedback fra oprørte personer, som har læst på min blog.

http://www.tinamarias.dk/blog/dokumentar.html er der tilbagemeldinger fra nogle af dem, der har set min dokumentar i 20 afsnit.

Mit cv kan læses på http://www.tinamarias.dk/cv, hvor det fremgår, hvor meget jeg har gjort for at rejse mig fra min pension.

 

Afrunding

I 2006 var jeg tæt på at lægge min pension op. Tilsynssvigt og uansvarlighed fra udlejere og Sorø kommune sendte min søn, jeg og hestene på en helt unødig rejse og hestene ud i opstaldning ude. I 2013 kom der ro på hestesituationen, men retten i Næstved gjorde os uretmæssigt hjemløse i 2014. I 2017 kunne jeg igen have løst hestesituationen, men retten i Næstved spændte ben for det. Jeg er ikke i tvivl om, at retten i Næstved er involveret i hestetyveriet, da politiet aldrig vil agere, som de har, med mindre de har rygdækning og opbakning fra retten i Næstved.

Myndigheder har et væld af strategier overfor samfundkritiske borgere. De sender dem i Ribers, lader dem tabe retssager og rettelige krav på stribe, de gør dem hjemløse og tager alt fra dem, afviser rettelige klager og anmeldelser, nægter aktindsigter som ofte er manipulerede og sender andre myndigheder på nakken af de “formastelige”.

 

Min hestetrailer

Efter kærlig pleje fra min veninde efter retsmødet d. 12-4-19 noterede jeg mig, at min hestetrailer holdt ved campingpladsen. Dagen efter var den fyldte hestetrailer i løbet af natten blevet stjålet. Tankevækkende at det lige var natten efter retsmødet, når den har holdt her siden december 2017. Hestetraileren var fyldt med hesteting og udstyr.

 

Min kat

Min kat smuttede fra mig for nogle måneder siden og jeg var betænkelig ved at efterlyse den på Facebook, da jeg ved, at myndigheder følger med. Flere dage senere overgav jeg mig og efterlyste den. Jeg fik sporet den om aftenen og gik straks dertil. Under 10 timer efter blev jeg kontaktet, at den var fundet død hos en kvinde, som arbejder for Næstved kommune. Det virkede påfaldende, at kvinden havde dyrlægens kattemad, når hun ikke har kat. Min kat lå død i nærheden af det strøede kattemad.

De sidste to eksempler er fortalt for at give indblik i, at vanviddet fortsætter og fortsætter og ikke længere kan afvises som “tilfældige hændelser”. Jeg kan fortælle – og dokumentere – meget, meget mere, men jeg ville gerne belyse lidt mere omkring, hvad der spiller ind på både hestesagen, straffesagen og kæresagen. Jeg har også beskrevet lidt mere om lagene under hestesagen her - http://www.tinamarias.dk/blog/lagunderhestesagen.

Frakendelsen af hestene handler om alt andet end hestenes tarv. Andre bilag i heste-straffesagen her - http://www.tinamarias.dk/blog/straffesagenoversigt. Læs evt. også ombudsmandens selvmord her - http://www.tinamarias.dk/blog/ombudsmandensselvmord og Stjæler staten heste? - http://www.tinamarias.dk/blog/stjaelerstatenheste.

Mvh.
Tinamaria

 

Specifikke punkter i telefonsamtalerne med hestehandleren

1. båndoptagelse med hestehandler Palle Ellehammer d. 14-2-18

Bekræfter at han har talt med betjent Connie Petersen (involveret i flere af mine og andres kritisable sager – herunder en anden mand som blev frataget 23 heste)
Jeg kan købe mine egne heste
Han ønsker ikke at oplyse købspris, som han har givet
Jeg har fået oplyst, at fire af hestene er byttet for en lastbil
Jeg oplyser ham om, at hestene er spærret for ejerskifte hos Seges
Han henviser flere gange til politiet, som har lovet ham papirer på hestene
Jeg kan købe mine egne to hingste for 12.000 kr.
Han oplyser, at han ikke har de røde hingste tilbage

2. båndoptagelse med hestehandler Palle Ellehammer d. 15-2-18

Per Thybo i Viborg oplyser, at de røde hingste stadig er hos Palle Ellehammer, hvilket han indrømmer
5:10 oplyser Palle Ellehammer, at han kan se, at hestene ikke er blevet fjernet på grund af vanrøgt, for hestene ser godt nok ud
5:22 Palle Ellehammer bekræfter, at det er velpassede heste
5:46 Palle Ellehammer oplyser, at han vil sælge de sidste to, uagtet oplysninger om fejl og spærring hos Seges
Han ønsker stadig ikke at oplyse, hvad han har købt hestene for

3. båndoptagelse med hestehandler Palle Ellehammer d. 4-4-18

Palle Ellehammer har ikke fået erstatningspas på hestene
Han har købt hestene sammen med hestehandler Torben Andersen
Han har Millton endnu
Diego er slagtet, selvom han er udelukket fra konsum
4:45 oplyser han, at han kan gøre, hvad han vil med hestene, når han har købt den
Jeg kan købe Millton for kr. 12.000
5:45 han gentager, at der ikke er tale om vanrøgt af hestene
7:47 oplyser han, at politiet skal opbevare dyr og effekter i to måneder og sælges på auktion
8:38 bekræfter han, at hestene ville indbringe mere på auktion
Palle Ellehammer mener ikke, han har ansvar for at undersøge sagen i forbindelse med mine henvendelser

Jeg har flere båndoptagelser med Per Thybo i Viborg, som ikke er lagt på nettet. Jeg mener også, at jeg har med hestehandler Torben Andersen og en anden hestehandler.

 
 
 
Dommen fra Østre Landsret
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anklagemyndighedens reaktion på at tabe i både by- og landsret
 

Der skulle have været afholdt et retsmøde i retten i Næstved d. 14-5-19 omkring frakendelsen af hestene ...

Min advokat smsede, at anklagemyndigheden havde trukket sagen tilbage og havde lagt sig fladt ned på ryggen og erkendt deres nederlag og de ville ikke have yderligere tæsk oven på at tabe i to retsinstanser ...

 
 
Under hestesagen skulle politiet have givet en bøde for at tilsidesætte påbuddet og så være kørt igen. Politiet havde ingen hjemmel til at tage hestene og inddrage privat ejendomsret ...


D. 22-12-17 erklærede jeg staten SKAKMAT, hvilket jeg allerede dengang vidste, at de var ... - http://tinamarias.dk/blog/skakmat
 
Tilbage til oversigten i straffesagen
 
 
Dialogen med rigsadvokaten
 
Dialogen med statsadvokaten
 
Dialogen med DUP i hestesagen - journalnr. 317-112-18
 
Hestesagen - DUP, statsadvokaten i København
 
Dialogen med Den særlige klageret
 
Retslig forfølgelse
 
Gang stalking
 
Nægtet efterforskning - offentligt forfølgelse 2017
 
Nægtet efterforskning - offentlig forfølgelse 2015
 
Til dialog og sager
 
Til hestesagen
 
Til bloggen
 
Blog | Bøger | Demonstration | Dokumentar | Downloads | Dialog og sager | Hestesagen | Kronologisk forløb | Links | Navigation | Projekter og tiltag | Strøtanker | Spørgsmål og svar | Status | Tinamaria
 
tinamaria[@]vindingforlag.dk