Tinamarias Blog - det kronologiske forløb ...

Forbrydelser i offentlig tjeneste

Så længe der ikke håndhæves love eller skrides ind overfor de mange lovbrud fra myndigheder, så kan forbrydelser i offentlig tjeneste betale sig. Myndigheder bruger et væld af strategiske tiltag og man spekulerer bevidst i forældelsesfrister og benytter i stor stil nedenstående taktikker.

Denne artikel giver også et godt indtryk - https://www.altinget.dk/artikel/128886-saadan-skjuler-embedsmaend-dokumenter-for-pressen

Manglende, nægtede, udeblevne og/eller redigerede aktindsigter

Følgende myndigheder har ikke givet rettelig aktindsigt:

Sorø kommune
Politiet
Anklagemyndigheden
Rigspolitiet og indenrigsministeriet (aktindsigt i CPR og politiets sikkerhedslog)
Udbetaling Danmark
Retten i Næstved
Østre Landsret
Højesteret
Den særlige klageret
Landsskatteretten
Skat (stemplet som interne dokumenter)
Justitsministeriet

Nægtet genoptagelse af fejlbehandlede sager

Følgende myndigheder har nægtet genoptagelse af sager:

Sorø kommune
Sorø huslejenævn
Sorø beboerklagenævn
Arbejdsskadestyrelsen
Skat
Skatteankenævnet
Skatteankestyrelsen
Advokatnævnet
Arbejdsskadestyrelsen
Procesbevillingsnævnet
Ombudsmanden
Flere sager i retten i Næstved

Skrinlagte politianmeldelser uden efterforskning og/eller reaktion

Derover hindrer politiet indgivelse af anmeldelser af korruption og offentlig forfølgelse.

Politiet lyver bevisligt. En skriver, at ovenstående er registreret som ”hændelser” og ikke anmeldelser. En anden skrev, de slet ikke kunne finde dem. En tredje skrev, at anmeldelserne lå hos anklagemyndigheden.

Retslige fejlbehandlinger

Foruden alle tiltagene fra politiets side, så har der været flere retslige fejlbehandlinger, men jeg har her nævnt de væsentligste. Retten i Næstved har bl.a. fastholdt en inhabil stævningsmand, hvilket i sig selv overtræder retsplejeloven:

§ 67. En stævningsmand må ikke foretage eller deltage i en forretning, når nogen af parterne er hans
ægtefælle eller beslægtet eller besvogret med ham i lige op- eller nedstigende linje eller i første sidelinje, eller han selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald.

Udlejer af skimmelgården blev i første omgang fjernet som stævningsmand, men han blev sat tilbage på sagen, selvom sagen stadig verserede.

Der har også været andre former for chikane. Jeg har bl.a. været indkaldt til et fysisk møde, selvom modparten deltog pr. telefon, hvilket begge parter normalt gør, når den ene deltager telefonisk.

Jeg har også oplevet at blive indkaldt i retten, selvom jeg flere gange havde besvaret rettens spørgsmål via mail. Faktisk stod jeg til en efterlysning, men dommeren ringede til mig i stedet.

Erstatningskrav

Mit erstatningskrav er i dag vokset til et svimlende beløb, hvilket også er noget af baggrunden for, at man helt bevidst spænder ben for mine sager - og derved laver nye lovbrud.
Det var aldrig kommet så vidt, hvis man fra start havde taget retteligt ansvar på sig og i dag handler det lige så meget om, at man ikke vil indrømme de mange, mange fejl, der er sket i mit forløb, ligesom man ikke vil vedstå sig den offentlige forfølgelse. Systemet er jo systembevarende og ufejlbarligt ...

Min bog ”Skimmelramt - hvad koster det?” giver indblik i, at samfundet går over åen efter vand med hullede spande. At være skimmelramt OG samtidig være udsat for offentlig forfølgelse har kostet så ufatteligt store summer alene økonomisk - alle de andre livsområder der har været påvirket, kan aldrig nogensinde gøres op i kroner og ører. Til gengæld er jeg i stedet blevet verdens mentalt stærkeste kvinde ...

Konkurrenceforvridende

Det er konkurrenceforvridende at være udsat for offentlig forfølgelse. Der er nok en grund til, at politiet nægter at svare på, om min telefon er aflyttet.

Jeg kan i hvert fald se, at overalt hvor jeg færdes, lukkes dørene. Noget af det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ”har lagt mig ud” med så mange myndigheder, hvilket i sig selv skræmmer de fleste mennesker af frygt for repressalier, hvilket da også er sket i dette forløb (se under ”Andre sager”).

Mennesker tør ikke at læse mine bøger. Det er svært at finde betalæsere. Ingen bogbloggere tør at anmelde mine bøger. Store foreddragshuse tør ikke have emnet korruption på tapetet. Mennesker tør ikke at hjælpe mig eller have et samarbejde. Fonde og myndigheder giver afslag i stor stil. Advokater løber skrigende væk og opgiver på forhånd, når de ser, hvor mange myndigheder der er involveret. Der findes mange former for repressalier for ”civilt ulydige”, der lægger sig ud med dommerstanden m.fl. Der bliver kørt rent hetz og advokater risikerer fremadrettet at spilde en masse af deres tid og samtidig have udsigt til at tabe deres sager, hvilket deres klienter ikke er tjent med.

Det er ikke kun borgere, der er gennemsyret af frygt for myndigheder - myndigheder er også bange for myndigheder. Myndigheder frygter for deres job, deres kollegaer og for deres fremtidige muligheder. Endelig ser myndigheder jo også, hvad der sker med mennesker, der er udsat for offentlig forfølgelse.

Som Andreas Hogsted skriver, at ”den selvsamme elite, du beskriver, er dygtige til at få udstillet folk som du og jeg som tosser og brokkehoveder. Man kan derfor hurtigt blive latterliggjort, udstillet eller det der er værre, hvis man ikke er knivskarp i måden at kommunikere på”.

Han skriver videre, at ”i bogen har over 50 anonyme kilder bidraget - af disse er flere klar til at stå frem, hvis politiets ledelse forsøger at ”kaste mig ind under bussen”.

Den sidste formulering kan forstås på to måder - både konkret og i overført betydning. Jeg er ikke i tvivl om, at begge betydninger føres ud i livet - jeg er dog så langt i processen, at det vil virke påfaldende mærkeligt, hvis der pludselig sker mig noget. Derudover har jeg truffet en række sikkerhedsforanstaltninger, så mit omfattende materiale kan samles og udgives - med eller uden min medvirken.

Menneskerettighedsdomstolen

Mange mennesker tror, at hvis alt andet glipper herhjemme, så er der menneskeretsdomstolen.

Efter den uretmæssige fogedudsættelse skrev jeg til menneskeretsdomstolen og spurgte, hvordan jeg skulle forholde mig, da jeg som forfatter og forlægger til samfundskritiske bøger var udsat for offentlig forfølgelse, som ingen myndigher ville gøre noget ved.
Jeg har til dato - trods rykker - intet hørt fra menneskeretsdomstolen ...

Man kan ikke indbringe en sag for menneskeretsdomstolen, uden at justitsministeriet er med ind over, så jeg er ikke i tvivl om, at sagen er bremset derfra ...

Justitsministre har jo ikke haft tid eller har blot noteret sig mine synspunkter. Der kommer en bog for hver justitsminister foruden bogen ”Når sandheden skal frem - hvad vidste justitsministeriet” og ”Når sandheden skal frem - hvad vidste Folketinget?”. Hele dette forløb er en giga skamplet på Danmark.

FNs torturkonvention

Offentlig forfølgelse overtræder ikke kun en række danske love - internationale love bliver også overtrådt bl.a. torturkonventionen.

Min bog til ombudsmanden omkring den offentlige forfølgelse bliver oversat og sendt til FNs kontor for overtrædelse af torturkonventionen. Måske også denne bog.

Det må siges at være ombudsmandens absolut sidste chance for at træde i karakter og bringe den offentlige forfølgelse til ophør. Bliver der skredet ind overfor forfølgelsen, bliver det selvfølgelig ikke aktuelt at få bogen oversat og indbringe sagen for komiteen.

I øvrigt kan en sag ikke indbringes her, uden at ombudsmanden som sidste instans har været inde over, hvilket også er tankevækkende.

I henhold til torturkoventionen har min søn og jeg faktisk ret til både efterforskning, oprejsning og erstatning:

Artikel 12

Enhver deltagende stat skal sikre, at dens kompetente myndigheder hurtigt iværksætter en upartisk
undersøgelse i ethvert tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at en torturhandling er begået
på noget territorium under dens jurisdiktion.

Artikel 13

Enhver deltagende stat skal sikre, at enhver person, som hævder, at han har været underkastet tortur på noget territorium under dens jurisdiktion, har ret til at klage til og få sin sag undersøgt hurtigt og upartisk af dens kompetente myndigheder. Der skal tages skridt til at sikre, at klageren og vidnerne beskyttes mod enhver mishandling eller trussel som følge af klagen eller en afgivet vidneforklaring.

Artikel 14

1. Enhver deltagende stat skal i sit retssystem sikre, at et offer for en torturhandling opnår oprejsning
og har en eksegibel ret til rimelig og tilstrækkelig erstatning og herunder midler til en så fuldstændig
rehabilitering som mulig. I tilfælde af et offers død som følge af en torturhandling, skal de, som han har forsørgerpligt overfor, være berettiget til erstatning.

2. Intet i denne artikel skal påvirke nogen ret til erstatning, der måtte tilkomme offeret eller andre personer ifølge national lovgivning.
Artikel 16

1. Enhver deltagende stat skal på ethvert territorium under sin jurisdiktion påtage sig at forhindre andre handlinger, som indebærer grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som ikke
udgør tortur som defineret i artikel 1, når sådanne handlinger er foretaget af eller på opfordring af en
offentlig ansat eller en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke eller indvilligelse. I særdeleshed skal de forpligtelser, der er indeholdt i artiklerne 10, 11, 12 og 13 anvendes
således, at henvisninger til andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf træder i stedet for henvisninger til tortur.

Både politiet, DUP, Skat, ombudsmanden og retten overtræder ovenstående paragraffer. Politiet afviser anmeldelser uden overhovedet at undersøge noget endsige høre forløbet eller se et eneste dokument - hvorfor? Fordi de ved, hvad der foregår ...

Retten bremser især sager, hvor jeg kan adcitere myndigheder. I disse sager får jeg advokatpålæg, selvom jeg i alle andre sager får lov til at føre dem selv.

Både politiet og retten ved, at der er store straffe forbundet med det, de gør. Det er også en af grundene til, at de bremser sagerne og anmeldelserne, men at ”forsvare” en fejl er at fejle igen.

Til myndighedernes store irritation er der ingen forældelsesfrist på offentlig forfølgelse, som overtræder bl.a. torturkonventionen. Det betyder, at selvom politiet og retten har gjort sig store anstrengelser for at forsinke, forhale og forplumre efterforskninger og retslige behandlinger, så er intet af det forældet.

Aktuel status

Myndighederne havde regnet med, at de kunne sønderbombe mig med sager og køre mig i sænk ved både at gøre mig hjemløs, nægte mig lovmæssig retfærdighed i mine sager og på anden vis forsøge at få mig til at give op.

De havde ikke regnet med, at jeg var opmærksom på udløb af en kærefrist i retssystemet - sagen fra skimmelgården hvor jeg havde adciteret (medstævnet) en række myndigheder.

Jeg søgte om genoptagelse, hvilket retten i Næstved afslog og kæresagen har nu ligget i Østre Landsret i over et halvt år ...

Man ønsker ikke at genoptage sagen, men der er ikke juridisk dækning for at afvise sagen. Hvad gør man så? Man ignorerer sagen og rykkerne i sagen ...

Da jeg skred til den nylige politianmeldelse og havde taget forbehold for at politianmelde dommeren, som spændte ben for, at Teknologisk Institut redegjorde for deres skyhøje regning, blev sagen pludselig sendt i Østre Landsret. Den sag relaterer også til sagen med skimmelgården, som man fortsat ignorerer.

Man ved jo godt, hvad der sker, hvis sagen kommer i gang. Jeg adciterer og adciterer, så retten bliver nødt til at tage stilling til alle de svinestreger, en lang række myndigheder har foretaget igennem årene i strid med rigtig mange lovgrundlag.

Politiet vil ikke efterforske sagen, dommere vil ikke dømme og ombudsmanden kigger den anden vej ... Velkommen til retssamfund Danmark ...